23948sdkhjf

Nu starter DM-serien i rally

Premieren på årets Danmarksmesterskab i rally finder sted den 14.-15. maj under Danboring Rally omkring Kjellerup. Det er den lokale Kjellerup og Omegns Motorklub som står bag sæsonstarten med Danish Rally Championship ApS.

Hele rallyeliten er tilmeldt, når der skal dystens om de fire mesterskaber, som DASU har udskrevet. Rallyet varer to dage i det midtjyske område, der kommer til at summe af rallybiler og masser af aktiviteter. Torvet i Kjellerup, med byens nyopførte Arena Midt, bliver de centrale omdrejningspunkter for afviklingen.

Løbsleder Kenneth Svendsen fortæller, at man ønsker at give tilskuerne en stor oplevelse. Alle hastighedsprøverne ligger tæt ved Kjellerup, så det bliver nemt at komme rundt. Der lægges ud fredag fra klokken 14.00 til klokken 17.00 med teknisk kontrol på Torvet i Kjellerup. Her skal de deltagende biler gennem en sikkerhedsmæssig kontrol, men tilskuerne har mulighed for at de mange biler på tæt hold. Starten foregår også fra Torvet fredag aften klokken 20.00, hvor der skal afvikles to hastighedsprøver.

Natten over står bilerne parc fermé, og klokken 08.00 sendes de første biler af sted på 13 hastighedsprøver i anden del af Danboring Rally 2010.

Rallyet afvikles med en såkaldt Super Rally-regel: Hvis et hold udgår fredag, har de mulighed for at reparere og stille til start igen lørdag morgen. De bliver blot tillagt en kalkuleret tid, der er to minutter dårligere end det bedste hold på hver af fredagens to hastighedsprøver, som de har misset.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078