23948sdkhjf

Mission dæktryk

Michelin på danmarksturne hos Shell for at måle trykket hos danske bilister.
Fra 1. til 8. september sætter Michelin fokus på personbiler og lastbilers dæktryk i en omrejsende informationskampagne mellem udvalgte Shell-servicestationer.

Her vil en kæmpe Michelin-truck med et mobilt testcenter tilbyde gratis tjek af dæktryk og give råd og vejledning til danske bilister. Over de seks dage besøger Michelins truck Shell-stationer ved København, Odense, Vejle og Ålborg.

- Hvis man kører med for lavt dæktryk, påvirker det vejgreb og bremselængde. Samtidig stiger brændstofforbrug og CO2-belastning i takt med, at luften går ud af dækkene. Er dæktrykket bare en bar for lavt, stiger forbruget af brændstof seks procent, siger Lotta Wrangle, pressechef, Michelin.

Kampagnen ligger i forlængelse af Michelins engagement i European Road Safety Charter. Det er et projekt under EU-Kommissionen, som sigter mod at forbedre sikkerheden på de europæiske veje. Michelins erfaring er, at cirka 1/3 af alle bilister kører med for lavt dæktryk.

Så der er et udtalt behov for at lære danskerne om sammenhængen mellem rigtigt dæktryk og trafiksikkerhed, brændstofforbrug og miljø. Shell bidrager også til kampagnen med tips og tricks til, hvordan bilister kommer længere på literen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.097