Største Road Racing løb i Danmark
Løbet er sidste afdeling i den europæiske IHRO-serie, International Historic Racing Organisation. Der kommer mere end 100 kørere til start i det helt usædvanlige arrangement.
Den klassiske motorsport trives rigtig godt for tiden, også i Danmark, men der er aldrig før samlet et internationalt felt med så mange fine navne på Ring Djursland, oplyser motorcykeljournalist Villy Poulsen. Flere danske topkørere kan måske blande sig i dysten, såsom Vagn Jensen, Horsens, der kører Norton i 350 cc og 500 cc klassen, Jens Folmer Kroon på 750 cc Triumph Trident eller Torben Stig Poulsen på sin aldrende BSA Gold Star og Ducati med flere.
Generelt skal maskinerne være fra før 1972 eller nyere, hvis de er tidstypiske. Der kommer således en del replica-racere til start.
Man kan læse mere om deltagerantal, klasser med mere på hjemmesiden www.classic-tt-dk