23948sdkhjf

FDM: Bliv racerkører på en dag

Nu vil FDM motorsports event gøre det nemmere at komme i gang med sporten for danskere, der har en lille racerkører i maven. Starten går 4. november.
Mange drømmer om at køre racerløb. Enten efter at have set de direkte Formel 1-transmissioner eller de underholdende TV Zulu Djævleræs-programmer på fjernsynet. En hel del kommer et skridt nærmere drømmen ved at køre race i en af de mange haller, der landet rundt tilbyder race i udlejningsgokart. Andre kommer ud på en rigtig racerbane, hvor de for en dag får lov til at prøve kræfter med en rigtig racerbil.

Det sker blandt andet på FDM Jyllandsringen ved Silkeborg. Flere gange om måneden arrangerer FDM motorsports event sine racerdage, hvor alle danskere med et kørekort kan trykke speederen i bund under helt sikre forhold.

- Vi oplever hver gang deltagere, der har lyst til at gøre noget mere ved drømmen om at blive racerkører, men de kommer desværre aldrig videre, fordi det er alt for besværligt, siger Jesper Carlsen. Han er direktør for FDM motorsports event og selv tidligere professionel racerkører i blandt andet motorsportens mekka, England.

- Når man fortæller vores deltagere om, hvordan de kommer i gang med at dyrke motorsporten, virker det uoverskueligt for dem. Der skal en racerbil til, og de skal have en licens, før de kan starte i deres første løb, tilføjer han.

Nu vil FDM motorsports event gøre det nemmere at komme i gang med sporten for danskere, der har en lille racerkører i maven.

- Vi arrangerer en arrive’n’drive racerskole, hvor deltagerne blot skal møde op med en styrthjelm og en køredragt. Så sørger vi for, at der står en racerbil klar til dem, og de skal ikke spekulere på, om der pludselig skal skiftes dæk, hvis det begynder at regne, fortæller Jesper Carlsen.

FDM motorsports events racerskole starter torsdag aften den 4. november. Her sætter deltagerne sig på skolebænken for at lære motorsportens færdselsregler og flagenes betydning. Dagen efter går det løs med kørsel i racerbilerne på FDM Jyllandsringen, og det hele afsluttes med en licensprøve. Består man den, kan man være med på startstregen til sit første racerløb.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078