23948sdkhjf

Ford jubilæums- og el-model

Ford har fremstillet Transit-serien i 45 år. Det blev forleden fejret i Kocaeli, Tyrkiet, hvor modellen nu fremstiles, med en jubilæumsmodel med masser af udstyr.

Modellen hedder 45+, med den korte akselafstand, forhjulstræk med 2.2 liter Duratorq TDCI dieselmotor, der yder 115 hk, med et maksimalt drejningsmoment på 300 Newtonmeter, og sekstrins gear. Ekstraudstyret omfatter blandt andet speciallakering, parkeringssensor bagude, 16" letmetalfælge, tonede ruder, el-ruder, varme i frontruden, el-spejle, et stort audio anlæg med radio, cd og AUX tilslutning, Bluetooth, klimaanlæg, hastighedsindstilling af den maksimale fart, airbags foran og i siden med mere.

Totalvægten er 2800 kilogram med en varerum på 6,3 kubikmeter og en nyttelast på 1092 kilogram, samt en maksimalt anhængerlast op til 2000 kilogram.

Interessen for den nye luksusversion har været stor i Sydeuropa siden lanceringer for godt en uge siden. Nettoprisen opgives i Tyskland til cirka 192.320 kroner.

Connect elbil

Samtidig har Ford meddelt, at varevognsmodellen Connect, der er udviklet i USA med batterier som elbil, kommer til Europa i løbet af 2011 som et oplagt distributionstilbud i storbyerne. Året efter kommer Focus modellen som plug-in hybrid, med en lille benzinmotor.

Endnu et jubilæum med et rundt produktionstal blev fejret fra Ford fabrikken i Niehl ved Köln forleden, da Fiesta nummer seks millioner rullede ud af samlebåndet.

Den første Fiesta blev fremstillet i Saarlouis fra 1976 til 1980, hvor produktionen flyttede til Niehl Köln. I 1976 vidste Ford ikke rigtig, hvad man skulle kalde den lille familiebil. Et af forslagene fremkom i en meget interessant bog, der hed "Let's call it Bobcat", men det blev altså Fiesta. Den produceres også i Valencia, Spanien, Cuautiotlán, Mexico, Nanjing i Kina og Rayong, Thailand. Og med den nye model, som er rost til skyerne overalt for det moderne design og den fine og miljøvenlige teknologi, kommer der endnu mere gang i Fiesta hjulene.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.064