23948sdkhjf

Vores liv er Opel

62 Opel biler til Danmarks Tekniske Museum i Helsingør lørdag den 22. maj.
- Opel-mærket har i de senere år haft det svært i det store General Motors. I den forbindelse har Opel flere gange skiftet slogan, og for nogle år siden blev sloganet "Vores liv er Opel", inspireret af de slogans som de bekymrede Opel-arbejdere havde på deres T-shirt. "Vores liv er Opel" kan man i hvert fald sige om Opel-klubbens medlemmer, der besøger Danmarks Tekniske Museum i Helsingør lørdag den 22. maj, fortæller Jens Breinegaard, museumsdirektør.

Hele 62 biler kommer på besøg, og ankommer kl. 13-14, hvor museet bestræber sig på at stille dem op udenfor i kronologisk rækkefølge. Der vil for eksempel være en Opel P6 fra 1931, men også nyere modeller. Som noget helt specielt kommer der, kørende fra Holland, en Opel Blitz-bus fra 1938. Den kørte i sin tid turistfart i Gilleleje, og hustruen til den daværende vognmand er nu 94 år, og den nuværende hollandske ejer vil forsøge at få kontakt til kvinden, børn og børnebørn, således at de kan få en tur i "deres" Opel Blitz-bus.

Det forventes at Opel-bilerne forlader Teknisk Museum igen ved 16-tiden.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062