Spykers lån til køb af Saab behandlet i går
Ifølge Dagens Arbete har den hollandske investor og entreprenør Marcel Boekhoorn øget sin ejerandel af Spyker Cars betydeligt. Han har hidtil ejet 3,84 procent af aktierne. GM har stillet som krav for salget, at de to russiske rigmænd, far og søn Antonov, ikke er involveret finansielt i Spyker, og har accepteret Boekhoorn.
50-årige Boekhoorn skal fungere som rådgiver for Spyker-chef Victor Muller. Boekhoorn menes at være god for 7-9 milliarder kroner. Han startede sit eget investeringsselskab, Ramphastos Investments, i 1994 og har siden købt sig ind i en række forskellige brancher, herunder medie, mode og forarbejdningsindustrien.
Salgschef hos Saab, Tom Housley, vil overfor Dagens Nyheter hverken be- eller afkræfte situationen, der vil kunne redde omkring 3500 arbejdspladser i svenske Trollhättan.
IF Metalls talsmand hos Saab, Paul Åkerlund afventede mandag en udmelding fra GM.