Toyota Prius mest solgt i Japan
Flere Toyotamodeller får hybridteknologi, Auris for eksempel, og der er fremskredne planer om at fremstille hybridbiler i Australien i takt med udbygningen af produktionen af de nye lithium-ion batterier. Ikke mange troede på Toyotas hybridkoncept i starten. Blandt andet udtalte daværende VW-chef Bernd Pischetsrieder, at det var en niche, som han mente japanerne skulle boltre sig med alene, men nu er alle med på vognen. Også VW. De er længere fremme med den nye BlueMotion teknologi med TDI-motorer, som i bedste fald har samme værdier som Prius med langt på literen og lavt CO2-udslip, men hybrid er kommet for at blive i en overgangsperiode - indtil brændselscellekøretøjerne er klar til at tage over.