23948sdkhjf

Lov om bæredygtige biobrændstoffer

Folketinget har i vedtaget en ny lov om bæredygtige biobrændstoffer, der skal sikre en lavere CO2-udledning fra transportsektoren. Samtlige Folketingets partier – på nær Enhedslisten – står bag loven.
Loven forpligter virksomheder, der producerer og importerer mineralsk benzin og diesel, til at sikre, at bæredygtige biobrændstoffer udgør mindst 5,75 procent af det samlede årlige salg af benzin og diesel. Iblandingen vil være fuldt indfaset i 2012, men allerede næste år vil infrastrukturen til at blande bæredygtigt biobrændstof i benzin være på plads - for diesel vil det ske i 2011:

- Transporten er det store smertensbarn, når det handler om at reducere udledningen af CO2. Her vil denne lov give et positivt bidrag. Samtidig har det været altafgørende for regeringen, at loven lægger vægt på bæredygtighed. Biobrændstoffer er ikke bare biobrændstoffer, og vi skal sikre, at det er de reelt miljøvenlige, vi putter i tanken, siger klima- og energiminister Connie Hedegaard.

Loven sikrer, at biobrændstoffer skal leve op til de EU krav om bæredygtighed, som Danmark har været med til presse igennem EU. Det betyder blandt andet, at der er krav til, hvor meget CO2 biobrændstofferne skal fortrænge i forhold til benzin og dielsel. Det betyder også, at biobrændstof ikke må bruges, hvis der er ryddet skovområder for at opdyrke råmaterialet.

Samtidig vil bæredygtighedskriterierne løbende blive evalueret på, om de er socialt bæredygtige, hvordan de påvirker fødevarepriser i ulande og andre generelle udviklingsspørgsmål. Og hvis anvendelsen af biobrændsler har uønskede konsekvenser, skal bæredygtighedskriterierne strammes, oplyser Klima- og Energiministeriet.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079