23948sdkhjf

Ajour med alverdens autobranche

RENAULT HAR FÅET topkarakter hos ADAC, der hjælper bilister med problemer på de tyske veje. Fra 2007 og frem har ADAC hjulpet 3,9 millioner bilister. Renault karakteren er "Excellent".

FORD MÅ TILBAGEKALDE 237.000 Focus enheder i Kina på grund af tændingsproblemer.

DET NORDISKE SKODA Træf arrangeres på Absalon City Camping i Rødovre i perioden 12.-15. august.

MERCEDES-BENZ INVESTERER 1,5 milliarder kroner i en ny fabrik i Kina, der skal fremstille motorer. Topchefen Dieter Zetsche forventer, at Mercedes-Benz sælger 300.000 biler i Kina i 2015.

TOYOTA TILBYDER FEM års garanti eller ved op til 160.000 kilometer i blandt andet Storbritannien.

RENAULT ØNSKER AT flytte produktionen af Trafic varevognen fra Storbritannien og Spanien til Frankrig.

BOEING HAR KÅRET Bridgestone til årets leverandør i 2009.

NYBILSALGET FALDT i Frankrig i april med 11,5 procent, og i Tyskland med hele 35 procent. Nedturen fortsætter efter skrotpræmieordningen i 2009.

KINA TILBYDER STORE rabatter på hybrid- og el-biler i de fem største byer som et pilotprojekt. I flere byer er rabattilskuddet over 40.000 kroner.

MADINDRA & MAHINDRA i Indien og Renault-Nissan oplyser begge, at de er ved at købe kriseramte sydkoreanske Ssangyong.

FIAT DANMARK HAR gode tilbud op til sommeren under sloganet "Open Air" med modellerne Punto Evo og Bravo med et SkyDome soltag uden merpris.

WABCO TILBYDER EN ny type luft skivebremser til mellemstore lastvogne i EU fra 2013.

BMW OG VW bliver de første Apollo dæk kunder i EU. Indiske Apollo leverer dæk til de to selskaber i Indien. I maj 2009 overtog Apollo hollandske Vredestrein, og ønsker at markedsføre egne dæk på flere europæiske markeder fra 2011.

INDISKE TATA PLANLÆGGER at fremstille Jaguar og Land Rover i Kina. Tata kom ud af sidste regnskabsår med et stort plus på 30 procent til en omsætning på 120 milliarder kroner.

FIAT-CHEFEN SERGIO MARCHIONNE vil flytte produktionen af den lille Panda fra Polen til Italien, hvis han opnår en tilfredsstillende aftale med de polske myndigheder.

MICHELIN HAR LANCERET miljømærkede sommer- og vinterdæk til Porsche Cayenne. Dækket Latitude Tour HP "Green X" i tre versioner sparer mellem 0,2 og 0,4 liters brændstof per 100 kilometer, oplyser Michelin.

MERCEDES-BENZ ER KØRT ind i problemer i USA med airbags, der ikke virker efter hensigten. Det drejer sig om cirka 100.000 biler i årgang 2005-2006, oplyser NHTSA, de amerikanske sikkerhedsmyndigheder.

TOKYO MOTOR SHOW holder flyttedag næste år fra det velkendte område til Tokyo Big Sight, hvor der udstilles i perioden 2.-11. december. Biludstillingen startede i Tokyo i Harumi tæt ved centrum, derefter til større lokaliteter i Makuhari, og nu er fremtiden for det store internationale bilshow i Big Sight området.

DEN NYE MITSUBISHI ASX crossover-model præsenteres i Europa i løbet af få uger. Blandt andet med en ny dieselmotor og 1.6 liter benzin. Mitsubishi forventer, at modellen bliver den mest solgte model i programmet i Europa.
Kommenter artiklen
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109