23948sdkhjf

Mercedes lancerer ny generation Vito

Den nye generation af varevognen Vito fra Medcedes-Benz er allerede på vej ud til forhandlerne med stribevis af forbedringer gemt bag det nye look. Blandt andet ny kabine, en helt ny undervogn, samt forbedrede motorer.

Interiøret er videreudviklet og mere brugervenligt med nydesignet gearstang til den ligeledes nye sekstrins transmission. Vito har masser af komfortudstyr, og vanen tro fra Mercedes med hele sikkerhedspakken.

Som ekstraudstyr kan leveres LED lys i den opgraderede kofanger. Uundervognen kommer i to versioner; én til persontransport og én til varetransport.

Motormæssigt leveres den med fire forskellige effekter. Tre firecylindrede motorer er på henholdsvis 95, 136 og 163 hk, mens en sekscylindret yder 220 hk. Alle motorer har reduceret brændstofforbruget og CO2 udslippet med op til 15 procent, mens motorkraften og smidigheden er forbedret.

De tekniske specifikationer på Vito 116 D ser således ud: Firecylindret turbodiesel motor på 2143 ccm med direkte commonrail indsprøjtning, der yder 163 hk ved 3800 o/min med et maksimalt moment på 360 Nm ved 1600-2400 o/min. Den loves et gennemsnit på 14,5 kilometer per liter og et CO2 udslip på 182 g/km. Topfarten er 191 km/t, og 0-100 km/t klares på 11,5 sekunder. Totalvægt/lasteevne er 3200/1345 kilogram.

Som led i relanceringen blev serien sat ned med 30.000-40.000 kroner i foråret. Prisen går nu fra 150.000 kroner, plus moms.

Vito-serien er sammen med Sprinter-serien de mest solgte varevogne hos Mercedes, og med de mange nye forbedringer og de kraftigt nedsatte priser er der måske basis for at hamle op med den nykårede Årets Varebil 2011 i Danmark, Renault Traffic/Opel Movano. Mercedes Vito blev treer efter Fiat Doblo Cargo.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063