23948sdkhjf

BMW og PSA udvider samarbejdet

BMW og PSA, med de to gruppers bestyrelsesformænd Norbert Reithofer og Philippe Varin, har underskrevet en ny aftale, hvor der er enighed om at udvikle fremtidens fælles firecylindrede motorer.

De to bilproducenter har et samarbejde omkring motorer, som i øjeblikket ligger i flere Mini'er samt Peugeot- og Citroën modeller.

Den kommende firecylindrede motor skal kunne leve op til de fremtidige Euro 6 normer fra 2013. Parterne har desuden bekræftet, at man vil undersøge andre mulige samarbejdsområder for at udnytte synergi i udvikling, produktion og nye komponenter.

De to topchefer udtalte ved underskrivelsen forleden omkring det nye udvidede samarbejde, at samarbejdet har været særdeles frugtbart. Der er produceret mere end 1,3 millioner motorer siden 2006. Den nuværende motor er kåret som den bedste i sin kategori under afviklingen af det årlige show EngineExpo i Stuttgart.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078