23948sdkhjf

40 år for Opel Ascona og Manta

Det er i år 40 år siden, Opel præsenterede de to succesmodeller Ascona A og Manta. Fra 1970 til og med 1975 blev der fremstillet 1,2 millioner enheder. Begge modeller havde samme platform, men forskellige købergrupper. Ascona til familien som en komfortabel bil med god plads, og Manta til de mere sportslige bilister.

Ascona kom med 1,6 liters motor, der ydede 68 og 90 hk. Den mere sportslige Manta kom med 1,9 liters S-motor fra den større Rekord-serie, men Manta blev også tilbudt med 1,2 liters 60 hk version.

I Frankfurt 1972 kom Manta GT/E med 1,9 liters motor, der ydede 105-120 hk med Bosch L-Jetronic indsprøjtning for første gang. Begge modeller blev benyttet af Opel og mange lokale motorsportsentusiaster i de følgende år med succes, også her i landet.

Nogle år senere lancerede Opel Ascona 400-modellen til rally med over 300 hk. Walter Rôhrl og Christian Geistdorfer vandt VM i 1982 i modellen. De havde vundet VM to år tidligere i Fiat 131 Abarth. Opel Ascona 400 var den sidste model med baghjulstræk, der vandt VM. Derefter var det træk på alle fire.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.081