Mere arbejde til Jan Magnussen
Magnussen var i samme team med kørerne Robin Liddell og Andrew Davis i 24 timers løbet på Daytona i Florida for nogle uger siden, hvor de fik problemer med gearkassen.
Teamet meddeler i en pressemeddelelse, at ethvert team, der er heldig nok til at skrive kontrakt med Magnussen, nyder fordelen af hans fantastiske talent og engagerede arbejde for dem i deres kamp mod modstanderne. Teamchef Johnson oplyser videre, at teamet havde en fantastisk oplevelse med Magnussen på Daytona. Han får startnummer 97, når en de bedste kørere siger, at han gerne vil køre for teamet.
Magnussen har tidligere vundet syv løb i Grand Am og ser frem til endnu flere løb. Han udtaler fra USA, at han jo elsker at køre race, og er lykkelig over, at det er blevet muligt at køre flere løb for Stevenson Motorsport.
- På trods af at det var en ny bil, havde vi et fantastisk samarbejde på Daytona-banen. Corvette i ALMS serien, og Camaro i Grand Am, er de bedste af to verdener i USA. Der er så mange arbejdsløse kørere for tiden, der selv skal medbringe penge for at være med. Det er næsten for godt til at være sandt, siger Magnussen.
Første løb er Homestead i Florida den 6. marts. Hvad der skal ske i den danske DTC-serie ligger endnu ikke klar. Hans kalender ser næsten fuldtegnet ud i USA.