Med flyvinger på biltaget
Whispbar vil erobre Europa med det lydløse tagstativ. Automechanika åbnede i Frankfurt i tirsdags og lukker på søndag den 19. september.
I hal 4 på Automechanika havde Hubco Automotive opbygget en lille demo-vindtunnel fort at vise, at new zealandske Whispbar er "verdens mest lydløse tagstativ" målingerne blev sammenholdt med stativer fra giganten Thule og Montblanc.
Bag Whispbar står et familieejet firma i New Zealand, hvor både far og sønner er ingeniører, og hemmeligheden bag produktet, som er hjulpet på vej af en Boing fly-ingeniør er netop, at stativet er udformaet som en flyvinge, hvilket giver det langt mindre luftmodstand og gør det meget lydsvagt i forhold til de fir- og trekantede stativer.
Whispbar var også på Automechanika messen for to år siden, men går nu for alvor ud på det europæiske marked.
- Whispbar har været på markedet i Norge i ni måneder og sælger fint til bilimportører og uafhængige forhandlere, siger Kristian-Fredrik Heyerdahl. Han oplyser, at man indtil videre har lavet en aftale med Hyundai i Danmark vedrørende ix35.
Andre nyheder på standen var et ny såkaldte innovative smartfoot univers, som kan tilpasses og overføres til næsten alle køretøjker, en cykelskinne med quick-dock samt en 3-i-1 tagboks, hvor overdelen skiftes og giver forskellige størrelser.
- Det ser lovende ud for dette premium produkt, hvor bilfimportørerne har vist stor interesse, siger han.
Læs meget mere fra de første to messedage på Automechanika i Motor-magasinet på mandag