23948sdkhjf

Happy end med gasfyr

FAI glæder sig over modererede krav fra Arbejdstilsynet i sagen om direkte fyrede gaskabiner.
I forlængelse af de seneste ugers artikler om problematikken ved direkte fyrede gaskabiner, og FAI"s opfølgning, er det nu glædeligt, at FAI har modtaget en præcisering fra Arbejdstilsynet.

- Der var reelt set ikke tale om de helt voldsomme arbejdsmiljøbelastninger, idet forureningen fra gasbrænderne i de fleste tilfælde lå på cirka 1/10 af grænseværdien eller derunder. Miljømæssigt set er der tale om store forbedringer, hvor brændslet udnyttes betydeligt bedre, med følgende reduktion af emissioner af CO2, SO2 og NOx til følge, siger Klaus Plum, miljøkonsulent i Foreningen af Auto- og Industrilakerere, FAI.

- Alt i alt har Arbejdstilsynet nu modereret sine hidtidige udmeldinger, og nu beskrives det, hvordan det kan sikres, at medarbejderne ikke udsættes for forbrændingsgasser eksempelvis ved, at der bæres friskluftforsynet åndedrætsværn. Som alle ved har dette jo i forvejen længe være et krav ved autolakering, i hvert fald siden 1993.

Det er glædeligt at erfare, at Arbejdstilsynet i denne sag både har reageret prompte og har taget de "holistiske" briller på, og set sagen i en større sammenhæng. FAI ser frem til, at denne tilgang også fremover vil være kendetegnet for Arbejdstilsynets sagsbehandling.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093