Ny direktør i Bilbranchen
René Tønder Nielsen bliver ny branchedirektør i Bilbranchen i DI.
Bilbranchen er en selvstændig forening i DI med knap 500 medlemmer fordelt på cirka 830 forretninger. Medlemmerne arbejder som forhandlere, værksteder og underleverandører.
René Tønder Nielsen har mange års branchekendskab gennem job som direktør for en bilimportør, et bilfinansierings-/leasingselskab samt to store detail-bilforretninger. Han har desuden arbejdet i branchen i England, USA og Italien. René Tønder Nielsen har blandt andet en toårig lederuddannelse hos General Motors Intl. bag sig.
René Tønder Nielsen stiftede i 2005 rådgivningsvirksomheden udvikling a/s og har drevet denne siden.
Som branchedirektør for Bilbranchen skal René Tønder Nielsen blandt andet ar-bejde med rådgivning af DIs medlemmer inden for bilbranchen og varetage branchens interesse i forhold til blandt andre politikere og myndigheder.
René Tønder Nielsen tiltræder stillingen den 1. december 2010.