23948sdkhjf

Lithium nok til ti milliarder elbiler

En ny tysk redegørelse konkluderer, at vi ikke løber tør for lithium, selv om der skal produceres lithiumbatterier til 50 millioner elbiler 200 år i træk.
Ifølge forskere fra det tyske forskningscenter, Center for solenergi- og brintforskning Baden-Württemberg (ZSW), er der i den nuværende globale lithiumproduktion kapacitet nok til at følge med efterspørgslen af lithium til fremtidens elbilbatteriproduktion. Derudover er der udsigt til at produktionskapaciteten øges i fremtiden.

ZSW konkluderer, at der er kendskab til mellem 135 og 160 millioner tons lithiumkarbonat-ækvivalenter verden over. Dette vil kunne række til omkring ti milliarder elbiler eller 50 millioner elbiler per år i 200 år. Lithiumkarbonat-ækvivalenter er de råstoffer som anvendes til udvinding af lithium til produktion af lithium-ion-batterier.

- Rapporten er meget afgørende for den årelange debat, der har været om hvorvidt der vil være lithium nok til fremtidens produktion af elbiler med lithium-ion-batteri. Elbilernes gennembrud bliver ikke bremset af mangel på råvarer. I rapporten fra ZSW fremgår det desuden at omkostningerne til lithium udgør mindre end én procent af omkostningerne ved produktionen af et lithium-ion-batteri. Derfor virker det meget usandsynligt, at lithiumknaphed vil udgøre en trussel for udviklingen af batteriteknologi til biler, siger Jens Enghave, Bilbranchen.

Samtidig mener ZSW dog, at det er nødvendigt at forske mere i lithiumbatterier, for at reducere omkostninger ved produktion af råstoffer til batterier og for at øge leverancesikkerheden af råstofferne. Eksempler herpå kan være forskning i genbrug og nye batterimaterialer.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063