23948sdkhjf

155.000 besøgende i Frankfurt

Lidt færre besøgende end for to år siden, men rekord i antallet af lande blandt de besøgende.
Den internationale autotekniske fagmesse, Automechanika, som fandt sted i Frankfurt 14.-19. september, blev besøgt af cirka 155.000. Det er lidt færre end for to år siden, hvor messen lige som krisen satte ind tiltrak 166.000 besøgende.

Alligevel taler Messe Frankfurt om rekord, idet de mange besøgende kom fra hele 180 forskellige lande, og det er aldrig sket før.

Desuden var der en pæn stigning i antallet af udenlandske besøgende uden for Tyskland, nemlig med fem procent. Automechanika viser således uden tvivl vejen mod bedre tider oven på krisen, fastslår arrangørerne.

- Aldrig før i Messe Frankfurts historie har vi haft så mange besøgende fra så mange forskellige lande som 180. Ligesom branchen betragter vi klar dette års Automechanika som en omfattende succes, udtaler Detlef Braun, medlem af direktionen.

Mod en optur

4486 udstillere fra 76 forskellige lande viste på messen, at den automotive sektor er på vej mod en optur.

- Automechanika has endnu engang bevist den position som den største og mest internationale fagmesse for hele autoindustrien, fastslår Detlef Braun.

Ifølge arrangørerne lå de besøgendes tilfredshed med messen på 95 procent.

Efter Tyskland kom de besøgende i størst antal fra Italien, Storbritannien og Frankrig, mens de uden for Europa kom fra Kina, Rusland og USA.

I år var 56 procent af de besøgende internationale mod 50 procent i 2008.

Næste udgave af Automechanika Frankfurt finder sted den 18. til 23. september 2012.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078