23948sdkhjf

Ny dansk indsats inden for biobrændsler og brændselsceller

Forsknings- og Innovationsstyrelsen har givet 8,8 millioner kroner til et nyt dansk innovationskonsortium, som skal udvikle materialer og processer til brændselscellesystemer og tilhørende biobrændsler i projektet "Vedvarende energiteknologier". Teknologien skal bruges til fremtidens miljøvenlige biler.
Teknologisk Institut vil sammen med en række virksomheder og Danmarks Tekniske Universitet udvikle løsninger, som skal bane vejen for en industrialisering af disse nye energiteknologier og dermed sikre en dansk frontposition på området. Sektionsleder Jens Christiansen fra Teknologisk Institut fortæller om baggrunden for konsortiet:

- Der er generelt forståelse i samfundet for, at der er behov for at satse på nye løsninger, som kan producere energi på en mere effektiv og bæredygtig måde. Fremtidens energiløsninger udspringer ofte af materialeteknologiske fremskridt. Derfor har vi valgt at lægge fokus på dette område. Udover at bidrage til at løse de kommende energiudfordringer, rummer teknologien store eksportmuligheder for danske virksomheder.

En brændselscelle er en slags batteri som får tilført brændstof i form af for eksempel brint eller metanol (træsprit). Selve hjertet i brændselscellen, de såkaldte MEA’er (membran-elektrode-sæt), udvikles af det DTU-baserede udviklingsfirma Danish Power Systems ApS. Udviklingschef Thomas Steenberg hos Danish Power Systems ApS siger:

- Der er mange udfordringer forbundet med at udvikle brændselsceller. Derfor er vi nødt til at teame op med aktører, som kan levere de andre brændselscellekomponenter og bygge systemerne.

Danish Power Systems ApS har en frontposition på polymerbrændselsceller, der fungerer ved 150 til 200 grader celsius.

Brændselscellernes mange delkomponenter skal håndtere brændstof, luft, køling og desuden opsamle den producerede strøm. De fleste komponenter vil i fremtiden kunne fremstilles i højtemperaturbestandige plastmaterialer ved brug af kendte industrielle processer. Derfor deltager en af Danmarks største plastproducenter, SP Group A/S, også i konsortiet.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.074