23948sdkhjf

Sporty undervogn på det rette gevind

Racing Centret ligger midt i byen og er eksperter i støddæmpere fra Bilstein.
Man kan let forfalde til at bruge en slidt joke om, at der ikke er nogen smalle steder i Smallegade, når det drejer sig om udstyr til motorsport, for her midt i den mondæne del af Frederiksberg ligger Lindebjerg Racing / Lindebjerg Car Parts Racing Centret.

En central del i sortimentet er de eksklusive støddæmpere fra Bilstein.

- Vores mål er at kunne servicere alle motorsportsgrene i Danmark, siger Søren Nygaard, der overtog forretningen efter Ib Lindebjerg Larsen i 2009.

Ikke bare motorsporten nyder godt af butikkens ekspertise. Også bilejere der vil have et sporty udtryk finder mulighederne og den tekniske support, som Søren Nygaard og salgschef Per Lindebjerg Larsen kan yde.

- Når det drejer sig om undervogn, mener vi, at Bilstein har et sortiment, som må tilfredsstille kræsne kunder, siger Per Lindebjerg Larsen.

En gevindundervogn

En værdig repræsentant for, hvad Bilstein kan byde på, er B16 PSS9-10 sportsundervogn, hvor Bilsteins ingeniører har skabt, hvad de selv kalder en ny målestok for den perfekte sportsundervogn, hvor teknik, fleksibilitet og performance er i en klasse for sig.

Her er motorsportens high-pressure gas, mono-tube teknik direkte overført til B16 PSS9-10 sportsundervognen, og dertil er indbygget et komfort-justeringssystem som opfylder entusiastens krav.

B16 giver en sænkning fra 25-45 mm alt efter bilmodel, og derudover mulighed for at sænke yderligere 20 mm med trinløs højdejustering. Justeringen tager under et minut, og matchende kompressions- og rebound dæmpningskurver til hvert hårdhedstrin indstilles med et klik.

Mono-tube teknikken sørger for perfekt dæmpning og med et justerhjul, som er nemt tilgængelig på hver støddæmper, indstiller du selv fra komfort til sport eller "endnu mere sport" i 9 eller 10 trin uden værktøj.

Test og tuning

Alle Bilstein sportsstøddæmpere bliver testet af Bilsteins ingeniører i omfattende landevejstest, og efterfølgende testes på Mercedes testbane i Papenburg på alle former for vejunderlag og med alle former for belastning og hastighed.

- Lindebjerg Car parts Racing Centret / Lindebjerg Racing er Danmarks første og ældste motorsportsforretning, fortæller Per Lindebjerg Larsen.

- Vi startede i 1966 i Smallegade 42, hvor vi stadig holder til, og er Dansk importør af Sparco, Alpinestars, Peltor, Bilstein, Compomotive, Mocal olie fittings og oliekølere og forhandler K&N Filtre, Eibach undervogne, EBC Bremser, Ferodo bremser, Mintex Bremser, Castrol og Duckhams Olie.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062