23948sdkhjf

Konference om biogas til transport

Torsdag den 11. november kl. 9-16 inviterer E.ON Danmark A/S og Mercedes-Benz Danmark AS til konference i Den Sorte Diamant på Det Kongelige Bibliotek, Søren Kierkegaards Plads 1 i København, i mødelokale Blixen på 1.sal.

Biogas har et stort potentiale som alternativ til benzin og diesel på transportområdet i Danmark. Som brændstof minimerer biogas udledningen af CO2 , kvælstoffer og sodpartikler markant. Biogas kan produceres lokalt - og i modsætning til andre grønne teknologier kan biogas hurtigt og nemt indføres på transportområdet, påpeger arrangørerne.

Danmark har de optimale forudsætninger for at producere biogas: Organisk affald fra landbruget, et veludbygget gasnet samt en god infrastruktur og en høj befolkningstæthed.

Alligevel indtager biogas til transport ikke en synlig rolle i den danske energidebat. Det skyldes blandt andet de danske afgiftsregler, en diskutabel forestilling om, at biogas udelukkende er velegnet til kraftvarme samt en ret ensidig fokusering på el-biler.

Målet med konferencen om biogas til transport er at give en bredere indsigt i fordelene ved biogas til transport, samt en mere nuanceret vurdering af de reelle barrierer.

På dagens konference vil der være indlæg fra førende specialister, embedsmænd, politikere og erhvervsfolk, herunder transportminister Hans Christian Schmidt.

Deltagelse er gratis, men tilmelding er nødvendig. Man kan tilmelde sig på biogas@eon.dk inden den 3. november.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078