23948sdkhjf

Uvished omkring Saab

De ansatte hos Saab i Trollhättan har endnu ikke fået løn for deres arbejde. Det er tredje måned i træk, at lønningerne ikke er udbetalt. Produktionen blev halveret i marts, og siden juni har der været stille på fabrikken.

Saab-ledelsen har meddelt de ansatte, som er tilbage, at der endnu engang arbejdes på at få nye penge til selskabet. For et par uger siden solgte Saab fire millioner nye aktier til GEM Global Yield Fund i endnu et forsøg på at rejse nye penge til selskabet, men to underleverandører mangler endnu penge for de komponenter, de har leveret. Det drejer sig, ifølge svensk presse, om fire millioner svenske kroner.

De svenske myndigheder har netop bebudet en undersøgelse, hvis ikke Saab får betalt, hvad de skylder meget snart. Undersøgelsen baseres på Saabkonti, værdier med mere og kan vare op til to-tre måneder, oplyser en talsmand fra regeringen i Stockholm, Hans Ryberg. Herefter kan det værste scenario være konkurs. To fagforeninger har meddelt ledelsen, at kommer der ikke orden i økonomien og betaling til arbejderne i løbet af et par uger, bliver Saab erklæret konkurs.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078