23948sdkhjf

Flere udstillere på Automechanika Shanghai

Automechanika Shanghai, der foregår fra 7. til 10. december i Shanghai New International Expo Centre, slår rekord hvad angår antallet af udstillere.

I 2010 var der samlet over 3100 udstillere under samme tag, men i år forventes der mere end 3600 udstillere fra mere end 30 forskellige lande.

Der vil også være flere nyheder på Asiens største messe for det automotive eftermarked, blandt andet vil der for første gang være fællesstande fra Indien og Japan.

- Kina er et af de japanske virksomheders nøglemarkeder, og Automechanika Shanghai er stedet at møde enormt mange potentielle kunder eftersom, at messen tiltrækker mere end 50.000 professionelle indkøbere fra hele verden, siger projektleder Takaharu Nagaoka fra den japanske handelsorganisation Jetro, der har arrangeret den japanske fællesstand.

På messen vil der desuden også være fokus på bæredygtig udvikling inden for autobranchen, og derfor har Automechanika Shanghai for første gang arrangeret en stand med fokus på genbrug samt en stand med fokus på energi.

Messe Frankfurt er med til at arrangere messen, og der er flere oplysninger om messen på www.automechanika-shanghai.com
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062