23948sdkhjf

Samarbejde giver bedre olieaftaler

Værkstedernes indkøb af Statoil olieprodukter kan nu ske direkte hos de besøgende og opfyldende Würth-sælgere.
Kvalitetsprodukter, kundenærhed og service er vigtigt. Det mener både Würth Danmark A/S og Statoil A/S. De to virksomheder samarbejder derfor om at tilbyde deres mange fælles kunder i autobranchen olieaftaler, der kombinerer det bedste fra begge virksomheder – Statoils brede sortiment og service fra den Würth-sælger, som værkstederne kender og samarbejder med i forvejen.

Aftalen mellem Würth og Statoil betyder, at autoværksteder, der løbende får besøg af en sælger fra Würth, fremover også kan købe Statoils smøreolieprodukter. Det giver mulighed for, at sælgeren, lige som med de øvrige produkter i Würths sortiment, kan sørge for bestilling, levering, opfyldning med videre, så værkstederne aldrig står og mangler produkter. Det sparer tid og besvær i hverdagen.

Würths sælgere er uddannet i produkterne og har mulighed for at trække på specialister i baglandet. Så hvis kunderne er i tvivl om produktvalg, arbejdspladsbrugsanvisninger, tekniske datablade, smøretabeller eller andet, er det let at spørge sælgeren, når han alligevel kommer fordi.

Bonus til værksteder

Hvis et autoværksted ønsker en olieaftale, kan den forhandles individuelt med Würth. En af de indkøbsforeninger, som har indgået en samhandelsaftale med Würth, der omfatter olieprodukterne, er CAD Indkøb under CAD, Centralforeningen af Autoreparatører i Danmark.

Niels Bork, daglig leder i CAD Indkøb, siger:

- Det er klart, at jo mere man køber hos den samme leverandør, desto bedre aftale får man. Mange af vores medlemmer har et stort behov for olieprodukter, så ved at inddrage smøreolieprodukterne i vores samhandelsaftale med Würth, får de mulighed for at opnå yderligere bonus.

Når CAD Indkøb indgår samhandelsaftaler, lægger de, ud over pris, også vægt på, at kvalitet og service fra leverandøren lever op til de behov, medlemmerne har i hverdagen. Niels Bork forventer derfor, at mange af foreningens medlemmer bliver glade for aftalen.

Bredt og sikkert program

Statoils produkter forarbejdes i Skandinavien, og virksomhedens ledelsessystem sikrer, at arbejdet bliver udført under optimale sikkerheds- og miljøhensyn. I alle koncernens afdelinger vægter HMS-resultaterne (helse, miljø, sikkerhed) derfor lige så højt som de økonomiske resultater.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078