23948sdkhjf

Tegee-Dan Clio, Peugeot Spider Cup og Legend Cars

For anden gang i år kunne en kører score den første sejr i den populære mærkeklasse Tegee-Dan Clio Cup. Denne gang var det Jan Serup, Greve, der vandt det første løb af de to løb på Jyllandsringen, foran Martin Frederiksen, Odense, mens Kim Lund, Silkeborg, vandt det andet heat, foran Michael Christensen, Varde. Klassen havde på Jyllandsringen deltagelse af tre debutanter, Nicki Petersen, Hornslet, August Krokström og Richard Hansson, begge Sverige, hvor sidstnævnte gjorde det bedst med en femte og ottendeplads. Det udløste dagens rookie-præmie. Serien føres af Michael Christensen, Varde, 252 point, foran Jan Seerup, Greve, 194 point og Christian Siepmann, Risskov, 190 point.

Peugeot Spider Cup

Unge Dennis Lind, Roskilde, debuterede i Peugeot Spider Cup, og vandt begge afdelinger. Han starte søndagens løb, efter at have vundet første løb lørdag, på tørvejsdæk, som så ud til at være en forkert satsning fra starten. Han faldt tilbage som nummer 12, men én efter én pressede han konkurrenterne, og med to omgange tilbage lå de to førende Henrik Jansen og Lasse Jakobsen et stykke foran, men det lykkedes for unge Lind at overhale dem begge til stor moro for tilskuerne. "Konkurrenterne har taget godt i mod mig. Bilerne er sjove, selvom det var svært i starten i regnvejret, hvor jeg havde en del udskridninger, men det var et tæt og godt race. Jeg kan ikke være mere glad lige nu", udtalte han ved mål.

Legend Cars

I klassen for de små Legend Cars spidser konkurrencen til. Afstanden fra nummer et til nummer to blev reduceret til fire point. Nicholai Sørensen, Sindal, vandt den første sejr, men det er Mikkel C. Johansen, der fører serien. Også i denne klasse var der en del debutanter blandt de 23 deltagere. Blandt andet 16-årige Nicki Petersen, Hornslet, der i alle tre heats kom i mål mellem nummer seks og 10.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063