23948sdkhjf

Verdens største dæk til Europa

Bridgestone leverer off-road radialdæk 59/80 R63 til mine i Sverige.
For første gang har Bridgestone hentet verdens største dæk, med dimensionen 59/80 R63, til Europa. Seks off-road dæk med en diameter på 4,02 meter blev losset i Gøteborg havn den 10. august.

Disse Bridgestone giganter blev herefter transporteret 1500 kilometer nordpå til den åbne kobbermine Aitik i Lapland. Her blev de monteret på en el-dreven udgave af et af de største køretøjer i verden: Caterpillar 795F mine dumper, der vejer 570 tons fuldt lastet.

Bridgestones VRPS (V-Steel Rock Premium Service) off-road dæk er designet til at bære mere end 100 tons og til at arbejde under de vanskeligste forhold. Dækkene fremstilles på Bridgestones off-road dæk fabrik i Kitakyushu, Japan.

- Selv om denne dækdimension; 59/80 R63, anvendes i åbne miner i Amerika og Australien, er det første gang, at disse Bridgestone dæk anvendes i Europa. Vi er stolte over, at Bridgestone er blevet valgt til en af verdens første og største el-drevne minedumpere, siger Mats-Johan Adner, adm. direktør for Bridgestone Sverige.

Udfordrende håndtering

I Göteborg løftede et team af seks containertrucks og 16 tons gaffeltrucks dækkene fra deres containere og over på en trailer på mindre end tre timer. Og den usædvanlige konvoj tiltrak megen opmærksomhed undervejs på den lange rejse.

På grund af stigende global efterspørgsel på store radial off-road er Bridgestone nu i færd med at udvide produktionskapaciteten på sin fabrik i Kitakyushu til 130 tons per dag i 2013.

Aitik minen i det nordlige Sverige er en af verdens største kobberminer. Minens ejer, Boliden, et af Europas største metalfirmaer har bestilt endnu et sæt på seks Bridgestone VRPS in 59/80 R63, til levering i år.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.066