23948sdkhjf

Velkommen til rock og race

Der bliver både motor- og guitarlarm i lange baner, når Mosten Race Day 2011 spinder af i Bode Enge ved Allingåbro øst for Randers 1.- 4. september. Her vil mere end 250 dragracing teams fra nær og fjern give den gas på såvel to som fire hjul. Raceteams fra Belgien, Holland, Tyskland, England, Sverige, Tjekkiet, Norge, Finland og selvfølgelig Danmark er tilmeldt til dette års Race Day i de mange klasser.

Stig Neergård vil igen være på Mosten Race Day med sin 6000 hestes topfuel dragster og give et show både fredag og lørdag eftermiddag, så publikum skal holde på hat og briller.

Terje Håkonsen fra norske Telemark vil i sin Pontiac Firebird 2000 model lave den ultimativt længste burnout nogensinde set eller oplevet på Mosten Race Day. Med sin Brad Anderson Methanolmotor på 2500 hk vil han fyre den af og lave en burnout på mere end 400 meter. Han deltager i Topdoorslammer klassen på Race Day, sammen med otte andre biler af samme kaliber, hvor de kører 200 meter på seks sekunder sekunder med en tophastighed på 360 km/t

Igen vil finalerne i Europamesterskaberne i Top Gas-klassen blive kørt under Mosten Race Day, og mesterskaberne forventes at trække et stort felt af heftige Top Gas dragbikes fra store dele af Europa. Top Gas er klassen lige under Super Twin klassen, som er sværvægteren i dragracing på to hjul.

Konceptet Mosten Race Day har gennem 18 år budt på en blanding af seriøs motorsport og forrygende underholdning. I år vil kongen af bluesrock, Johnny Winter, besøger Bode Enge. Og i Hall of Rock vil i alt otte bands fredag og lørdag spille blandt andet U2-kopier og AC/DC-fortolkninger.

Læs mere på www.mosten-mc.dk. Børn under 12 år er gratis iflg. med voksne.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094