23948sdkhjf

Nu sættes der strøm til postbudene

Posten på Bornholm bliver renere. Post Danmark skal nemlig til at køre i el-biler, når de skal ud med posten.
Postbudene på Bornholm skifter de gamle postbiler ud med eldrevne. Det er det første skridt på vejen til at brede elbiler ud hos Post Danmark.

At bornholmerne bliver prøveklud skyldes, at øen er et mønsterområde med korte afstande, og dels fordi en stor del af elektriciteten kommer fra vindenergi.

- Vi har her en enestående mulighed for at opbygge viden om elbiler som omdelingskøretøj, der skal bidrage til, at vi på sigt kan udbrede elbiler i hele landet, siger Martin von Horsten, chef for Distributionen, Post Danmark.

Han siger, at man ikke kun har planer om at overgå til eldrevne transportmidler, der medvirker til at reducere udledningen af CO2.

Man ser også på, om man på sigt kan køre på ren grøn energi, det vil sige overskudsstrøm.

Det er ikke kun det miljøet, der spiller ind. På mange måder er det rent økonomisk en god forretning for posten at satse på el i udbringningen af posten.

- Ser man eksempelvis på el-knallerter, er de godt nok dyre i indkøb, men de har tjent sig selv ind på to år, da de målt på brændstofudnyttelse er meget mere effektive end benzinknallerter, forklarer Morten von Horsten.

Post Danmark oplyser, at der på Bornholm er tale om et omfattende projekt med etablering af særlige ladestationer til bilerne.

Samtidig har det taget tid at finde egnede biler, der lever op til de særlige behov og krav, der er til en distributionsbil - og samtidigt til en fornuftig pris.

/ritzau/
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062