23948sdkhjf

Motorolie baseret på genbrug

Benzinen og dieselolien, der får køretøjet til at rulle, kan kun bruges en gang, men hvad med olien til motoren?
Genbrug er vejen frem. På den måde kan vi spare på vores ressourcer og få mere ud af de materialer, vi allerede har anvendt.

Nu findes der endelig en løsning for motorolie, der involverer genbrug.

- Der har i mange år været arbejdet på at producere motorolier på basis af genbrugsolie, fortæller Michael Ullerup fra Eurodeal A/S, som forhandler Valvoline NextGen i Danmark.

- Kvaliteten har været den største udfordring, men nu er disse problemer løst, og Valvoline kan derfor som verdens første producent lancere en serie miljøvenlige motorolier.

- Valvoline NextGen er navnet på olien, og det er en serie motorolier, hvor halvdelen består af olie, der er blevet indsamlet på autoværkstederne og efterfølgende genraffineret.

De tunge først

Det første produkt i Valvoline NextGen-serien er en 15W-40-olie beregnet til dieselmotorer i tunge køretøjer som busser og lastbiler, og den er godkendt af førende producenter som Mercedes-Benz, Volvo og Renault. Inden længe følger yderligere produkter i serien, hvor der i selve fremstillingsprocessen er opnået en reduktion af den globale opvarmning på 20 procent i hele fremstillingsprocessen i forhold til konventionel motorolie.

- Et komplet sortiment vil i de kommende måneder blive introduceret, og det vil kunne dække alle de forskellige typer af motorer, som findes i landets personbiler, varevogne og lastbiler, siger Michael Ullerup.

- I stedet for at blive brændt, bliver den indsamlede olie genanvendt.

- Olien renses for affaldsstoffer, metalpartikler og alle de andre partikler, som en motorolie har til formål at opsamle. Den bliver behandlet, får tilføjet en andel frisk råolie og bliver som enhver anden motorolie tilføjet de additiver, der giver den de rigtige egenskaber, og som atter gør den i stand til at opsamle affaldsstoffer. Herefter er den klar til at blive hældt på motoren, der kan køre de næste titusinder af kilometre.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109