23948sdkhjf

Brasilien udsætter køb af svenske jagerfly

Skal det være franske Rafale, amerikanske F-18 eller svenske Gripen? Brasilien tænker over køb af kampfly.
Skal det være franske Rafale, amerikanske F-18 eller svenske Gripen? Brasilien tænker over køb af kampfly.

Brasilien vil tidligst til næste år træffe beslutning om et eventuelt køb af det svenske Saab Jas Gripen-kampfly. Handlen har skønsmæssigt en værdi af flere milliarder kroner.

Gripen er et af de tre kampfly, der konkurrerer om den brasilianske ordre. De to andre fly er henholdsvis amerikanske og franske.

- Lige nu har vi nok at se til med den indenrigspolitiske dagsorden, sagde Brasiliens forsvarsminister Nelson Jobim lørdag i forbindelse med et virksomhedsarrangement i Sydfrankrig.

Ifølge Jobim vil Brasilien tidligst behandle spørgsmålet til næste år, men han ønskede ikke at fortælle, i hvilken retning pilen peger. At beslutningen er udsat, har været nævnt tidligere, den gang med henvisning til manglende luft i budgettet.

Kontrakten menes at være mere værd end de fire til seks milliarder, der er blevet nævnt indledningsvis. I den sidste ende kan det komme til at dreje sig om i alt 100 fly.

Brasiliens tidligere præsident, Luiz Inacio Lula da Silva, syntes at være mest interesseret i franske Dassaults model Rafale.

Den nuværende præsident Dilma Rousseff, som i januar beordrede en ny undersøgelse af handlen, siges at være mest interesseret i den amerikanske Boeing F-18.

Saab producerer otte Gripen om året, men selskabet har en produktionskapacitet på 28 kampfly om året.

/ritzau/TT
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08