23948sdkhjf

Continental-dæk vinder stortest

Tyske Continental blev samlet vinder i begge kategorier af en stor vinterdæktest af hele 30 mærker gennemført af forbrugerorganisationen for tyske bilister, Stiftung Warentest, og bilklubberne ADAC i Tyskland, ÖAMTC i Østrig og TCS i Schweiz. Testen omfattede dæk i størrelsen 175/65 R 14T og 195/65 R 15T dæk fra 30 amerikanske, europæiske og asiatiske vinterdækproducenter.

Dækkene ContiWinterContact TS 800 og ContiWinterContact TS 830 blev kåret til de bedste dæk til små og mellemstørrelse biler. Det vil sige biler som Ford Fiesta, Opel Corsa, Toyota Yaris og, blandt de mellemstore biler eksempelvis VW Golf, Audi A4 og Opel Astra.

Eksperterne, der vurderede dækkene, anfører, at ContiWinterContact TS 800 er "et meget velafbalanceret dæk, der er godt på sne og våde veje og meget brændstoføkonomisk." Nogenlunde samme skudsmål får ContiWinterContact TS 830-dækket med på vejen som et "velafbalanceret dæk med meget gode egenskaber i alle sikkerheds-relevante discipliner".

- Undersøgelsen er enormt omfattende og en af de største, der er gennemført de seneste år blandt de største organisationer. Resultatet viser, at Continental endnu engang fører an, når det kommer til kvalitetsdæk til passagerbiler. Continental har de seneste 15 år ligget i toppen af disse tests. Og det er glædeligt, at vi nu gør det i begge kategorier, siger Georg Nielsen, adm. direktør hos Continental Dæk Danmark A/S.

Han tilføjer, at Continental afsætter store ressourcer til forskning i nye materialer og ny bremseteknologi, der giver dæk, som både bremser hurtigst på sne og samtidig har en lav friktion og derved sparer brændstof.

Blandt de øvrige testede dæk i undersøgelsen er også mærkerne Semperit, Uniroyal og Barum. Semperits spritnye Speed-Grip 2-dæk har ligeledes modtaget den øverste score "god". Uniroyal MS plus 6 opnår ratingen "tilfredsstillende" i sub compact-kategorien (meget lille bil. red). Det samme gør det nye Barum Polaris 3 i kategorien "kompakt" og "mellemstor".

Læs mere - klik her
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078