Jysk leasing-fusion
Jyske Finans har overtaget easyfleet.
Hos easyfleet ser adm. direktør Peter Lorentzen store muligheder i det nye samarbejde:
- Der er ingen tvivl om, at vi med Jyske Finans i ryggen kun vil blive endnu mere konkurrencedygtige i fremtiden. Leasingmarkedet er inde i en rivende udvikling, og sammen med Jyske Finans vil vi både kunne udvikle stærke nye tilbud til vores kunder og skabe en endnu mere effektiv organisation, siger han.
Både medarbejderne og den nuværende ledelse i easyfleet fortsætter efter overtagelsen deres arbejde som hidtil. Udadtil vil hverken kunder, leverandører eller andre samarbejdspartnere heller ikke komme til at mærke noget særligt, understreger Peter Lorentzen.
Næste milepæl for easyfleet følger i oktober, når virksomheden som det eneste leasingselskab deltager på Skandinaviens største bilmesse Biler for Alle i MCH Messecenter Herning. Det er første gang easyfleet er til stede ved Biler for Alle.