23948sdkhjf

Nisshinnbo Holding Inc. køber TMD Friction

Det japanske selskab Nissinbo Holding Inc., NISH, vil købe TMD Friction, Textar, Mintex, Don, Pagid og Cobreq. Det betyder samtidig, at finansinvestorselskabet Pamplona Capital er ude af billedet hos TMD.

Købet skal dog godkendes af japanske kartelmyndigheder, hvilket forventes at ske i slutningen af året. TMD fortsætter som en uafhængig koncern med samme ledelse med engelske Derek Whitworth i spidsen.

I 2008 var TMD i svære økonomiske problemer, men kom ud af suppedasen ret hurtigt ved en kraftig rekonstruktion. NISH-præsidenten indtræder i TMD bestyrelsen og udtaler samtidig, at det nye fælles selskab bliver en meget stærk spiller indenfor friktionsmarkedet på kloden.

TMD har produktionssteder i tyske Leverkusen, Essen, Hamm/Sieg, Coswig, Rosbach/Taunus samt i England, USA, Brasilien, Mexico, Japan og Sydafrika med cirka 4800 medarbejdere. Omsætningen steg sidste år med 20 procent til 4,8 milliarder kroner, mens NISH, med hovedsæde i Tokyo, beskæftiger 18.300 medarbejdere rundt i verden. Selskabet fremstiller mange andre produkter, blandt andet tekstiler.

NISH er børsnoteret i Tokyo, med fabrikker i Japan, Sydkorea, Kina, Thailand og Indien. Den forventede omsætning i begge firmaer forventes at stige næste år. TMD er børsnoteret i Luxembourg og en stor leverandør direkte til bilindustrien over hele verden, plus et meget stort eftermarkedssalg.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.073