Ingen hjælp til CAD-formand fra minister
I et brev henholder ministeren sig til, at Arbejdsmiljøklagenævnet, i en klage fra Mogens Jensen, har fastholdt Arbejdstilsynets påbud om rumventilation, som et antal autoværksteder har fået påbudt over hele landet. Og da Arbejsmiljøklagenævnet er et uafhængigt nævn, som efter Arbejdsmiljøloven behandler klager over afgørelser truffet af Arbejdstilsynet, må Inger Støjberg støtte op om nævnets afgørelse om, at Autohjørnet skal have rumventilation som påbudt.
Beskæftigelsesministeren kommenterer ikke Mogens Jensens kraftige verbale udfald mod Arbejdstilsynet og Arbejdsmiljøklagenævnet men nøjes med at tiltræde Arbejdstilsynets beklagelse af Mogens Jensens oplevelse af tilsynsforløbet.
Dermed efterkommer ministeren ikke Mogens Jensens ønske om et måske opklarende møde om netop hans værkstedsforhold, contra sine konkurrerende branchekollegers, på adressen i Espergærde.