Ajour med alverdens autobranche
● Hver femte bil i Tyskland har alvorlige fejl og mangler, oplyser den seneste TÜV rapport. Bedste bilmodel med færrest fejl og mangler var igen Toyota Prius med 1,9 procent fejl.
● Mazda planlægger produktion i Vladivostok, Rusland, i samarbejde med Ford partneren Solliers.
● Franske Valeo og kinesiske Chery Automobile Co. har indgået et partnerskab om fælles udvikling og produktion af lys-systemer til biler. Valeo har tre tekniske centre i Kina og 18 fabrikker.
● Audi har opkøbt 49 procent af aktierne i design specialistfirmaet CSI, der blandt andet arbejder for Daimler og Porsche. Et par dage før købte Audi 91 procent af aktierne i PSW Automotive Engineering GmbH. De to selskaber beskæftiger 800 ansatte.
● Ansatte hos Porsche får en ekstra månedsløn op til jul.
● Volvo har ansat Axel J. Maschka som indkøbschef per 1. januar. Han kommer fra Continental.
● TRW har indviet en fabrik i Mexico med 450 ansatte, der skal fremstille bremsesystemer.
● Hyundai har overtaget importselskaberne i Tyskland og Frankrig. Bilproducenten styrer også selskaberne i Spanien, Italien og Storbritannien.
● Goodyear har lanceret en nyt dæk til nedbyggede trailere i flere forskellige dimensioner.
● ADAC kræver hurtigere indførelse af ABS bremser til motorcykler end EU-kravet gældende fra 2016. Dermed kan mere end 500 menneskeliv reddes årligt i Europa, mener ADAC.
● Honda håber, at den nye 1,6 liters 120 hk dieselmotor, som man lancerede forleden, vil give VW søvnsløse nætter, forlyder det i japansk presse. CO2 udslippet er under 100 g/km.
● DAF fabrikken i belgiske Oevel har fremstillet to millioner akselsystemer. Produktionen begyndte i 1966 med førerhuse til lastbiler. Fem år senere begyndte produktionen af aksler.
● Honda planlægger øget eksport fra den amerikanske bilproduktion. I 2014 starter en fabrik op i Mexico, der skal fremstille 200.000 biler årligt.
● Østrig har indført skrappere regler for vinterdæk: Der skal være mindst fire millimeter mønster, eller koster det 5000 euro i bøde.
● Kinesiske Great Wall vil oprette et teknisk center i Europa. Det sker i samarbejde med hollandske TNO, der skal hjælpe med test og udvikling efter EU standard.
● Seat blev forleden introduceret på biludstillingen Guangzhou, Kina.
● Ford reducerer medarbejderstyrken i Valencia på grund af den sydeuropæiske krise i en kort periode.
● Mazda RX-8 med wankelmotor stopper i produktionen i juni 2012 i Hiroshima. Herefter planlægges en afløser med hybridteknologi.