23948sdkhjf

Rattet rundt med motorsporten

TOM KRISTENSEN VAR MED i DTM-afdelingen på tyske Lausitzring, som afløser for Mike Rockenfeller, der kom til skade weekenden tidligere under afvikling af Le Mans løbet. Kristensen blev nummer syv i Audi. - Herligt at være tilbage igen i DTM. Jeg kunne heldigvis aflevere bilen til Mike Rockenfeller uden en eneste skramme, udtaler Tom Kristensen. Løbet blev en Audi dobbeltsejr med Martin Tomczyk, foran Timo Scheider. Tomczyk fører serien med 30 point, foran Bruno Spengler, Mercedes, 29 point. Næste afdeling, Norisring Nürnberg, den 3. juli.

KRISTIAN POULSEN, BMW, blev nummer fem i første afdeling i WTCC-serien i Brno og nummer otte i anden afdeling. Michel Nykjær, fik en 10. plads og en femteplads efter at have startet i pole position med ny motor. Han har nu 29 VM-point, og Poulsen 57 point, der ligger nummer syv i VM, og fører privatcuppen. Nykjær er nummer 11. Serien føres af de tre Chevrolet Cruze. Robert Huff med 187 point. Yvan Müller, 162 point, og Alain Menu, 134 point. Næste løb, Oporto, Portugal, den 3. juli.

MARCO SØRENSEN, ATS Formel 3 Cup, har kørt fine placeringer i hus i Assen, Holland, og på Zolder i Belgien med en sejr og nummer tre. Han ligger på en andenplads i serien med 76 points, efter Richi Stanaway, New Zealand, der har 94 points.

KEVIN MAGNUSSEN var hurtigste mand på andendagen til den officielle Formel 3 test på den engelske Rockingham-bane, men weekenden efter gik det ikke så godt på Brands Hatch med dårlige kvalifikationer, plus 10 sekunders straf, fordi hans mekanikere havde rørt ved raceren på startgridden. Det blev til en sjetteplads, og en 11. plads i det andet heat. I hovedløbet over 40 minutter, skulle der satses, men han fik ødelagt racerens frontvinge og måtte i pit. Han blev nummer 15.

Michael Christensen og hans GP3-team Mücke deltager i den officielle GP3 test på formel banen i Valencia.

ROBBIN HARMS, Honda CBR600RR, blev nummer otte i Supersport VM på den spanske Aragon-bane. Han ligger på en syvendeplads i VM-serien. Løbet blev vundet af C. Davies, Storbritannien, Yamaha YZF R6.

MARIANNE OG CARSTEN SVERBÆK, Frederikssund, er meget aktive med optagelse af video fra de mange forskellige manøvreprøver, rallysprint- og DM rallyarrangementer. DM3 i rally måtte de dog undvære, som de undskyldte på facebook. Ægteparret udøver en fantastisk reklame for sporten.

AUDI-VINDERBILEN i 24 timers løbet på Le Mans var i pit 31 gange, og brugte ni sæt Michelindæk. Den mindre motor, 3.7 liter V6, i den nye R18 TDI, brugte 37,08 liter per 100 kilometer, det vil sige, at den kørte 2,7 kilometer per liter diesel. Det er mindre end 40 liter per 100 kilometer de tidligere modeller forbrugte.

VW HAR UDNÆVNT Nicolai Laude, 41, til ny direktør for VW Motorsport. Han afløser Klaus Fuchs, der er gået på pension. Kris Nissens navn nævnes ikke i den nye organisation. Man må gå ud fra, at han fortsætter som sportschef.

NISSAN VIL GERNE DELTAGE i DTM-serien, men kræver FIA-reglement. Det udtaler præsident for Nissan/Nismo Motorsport Shoichi Miyatani, til engelske "Autosport".

SEBASTIÉN OGIER/J. INGRASSA, F, vandt Acropolis Rallyet, foran Sebastién Loeb/D. Elena, F, begge i Citroën DS3 WRC. På tredjepladsen kom Ford-holdet Mikko Hirvonen/J. Lethtinen, FIN, Ford, foran norske Petter Solberg/C. Patterson, N+GB, Citroën DS3 WRC. Den tidligere Formel 1 verdensmester Kimi Räikkönen, Citroën DS3 WRC, blev nummer syv. Loeb fører VM-serien med 126 point, foran Hirvonen, 113 point, og Ogier, 95 point. Næste VM-afdeling, De 1000 Søers Rally Neste Oil Finland, 28.-30. juli.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078