23948sdkhjf

Mærkeværksteder under øget pres fra de frie

Flere bilejere vælger et frit værksted på et relativt tidligt tidspunkt i bilens levetid. Det viser en undersøgelse, som Bilbranchen har fået foretaget. I undersøgelsen bliver bilejerne bedt om at svare på, hvilken type værksted, de benyttede ved det seneste værkstedsbesøg.

Undersøgelsen viser, at mærkeværkstederne er kommet under øget pres fra de frie værksteder, idet 50 procent af bilejerne nu går væk fra mærkeværkstederne mellem bilens tredje og fjerde år. I Bilbranchens tilsvarende undersøgelse fra 2010 skete skiftet først efter fem år. Det vil sige, at de frie værksteder nu overtager 50 procent af kunderne 1,5 til 2 år før samme måling i 2010.

I undersøgelsen fra sidste år benyttede 86,1 procent af bilejerne et mærkeværksted i bilens første år. Den nye undersøgelse viser, at det antal er faldet til 76,9 procent.

Bilbranchen understreger dog også, at hvis man ser på udviklingen efter bilens tredje år, opdager man, at mærkeværkstederne holder bedre fast på kunderne end tilfældet var for et år siden. En del af forklaringen kan være graden af loyalitet og det kundeforhold, der er opbygget gennem årene, anfører Bilbranchen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094