23948sdkhjf

Spår 130.000 solgte personbiler i 2012

D.A.F. skønner, at nysalget af personbiler vil falde med 20 procent fra niveauet i år.
Danmarks Automobilforhandler Forening forventer i 2012 et samlet salg af nye personbiler på 130.000. Det svarer til et fald på cirka 20 procent i forhold til 2011, hvor foreningen forventer et samlet salg af nye personbiler på 168.000 biler.

Det kan virke som et kraftigt fald, men det falder i tråd med det faldende salg, vi har set i både anden og tredje kvartal af 2011. Samtidig passer det også med de forventninger, som forhandlerne har til 2012, og Danmarks Statistiks konjunkturbarometer for bilhandlen bekræfter billedet af en faldende optimisme i branchen, oplyser D.A.F.

Finansministeriet har i forbindelse med finansloven forudsagt et salg i 2012 på hele 173.000 personbiler. D.A.F. mener ikke, at det skøn afspejler virkeligheden. Danskerne sidder stadig tungt på deres pengepung og vil hellere sætte deres penge i banken end i en ny bil. Samtidig forventes der fortsat politisk usikkerhed om bilafgifterne, hvilket vil have en yderligere negativ effekt på bilsalget.

Varebilsalget kan gå begge veje

D.A.F. har også regnet på udviklingen i varebilsalget, og her er billedet ikke helt så klart som hos personbilerne. Som udgangspunkt forventer foreningen et varebilsalg på 15.000 i 2012.

Hvis det lykkes for den danske økonomi at rejse sig igen i 2012, og virksomhederne får gang i eksporten, kan vi dog godt forvente en stigning i varebilsalget. D.A.F.’s beregninger viser, at et optimistisk scenarie vil føre til et salg på cirka 25.000 varebiler.

Priserne

D.A.F. forventer, at den generelle inflation næste år vil aftage. Priserne vil i år samlet set stige med 2,8 procent, mens finansministeriet skønner, at de kun vil stige med 1,8 procent næste år. En lavere inflation er gode nyheder for den enkelte dansker, da det betyder mindre udhulning af reallønnen. Samtidig er det dog også en indikator for, at vi stadig befinder os i en lavkonjunktur.

Mens priserne generelt vil stige næste år, vil vi fortsat opleve et prisfald på nye biler. Hvis udviklingen fra 2011 fortsætter, vil priserne på biler falde med 1,2 procent i 2012. Det påvirker klart forhandlerne, at de fleste af de varer og tjenester, de køber, stiger i pris, mens den solgte vare falder i pris. Det betyder for eksempel, at en bil, som i år bliver solgt for 250.000 kroner, næste år vil falde 10.000 kroner i reel værdi for forhandlerne, oplyser D.A.F.

Beskæftigelsen

Selv om bilsalget har ligget på et højt niveau i over et år nu, har forhandlerne været forsigtige med at øge medarbejderstaben. Det skyldes usikkerhed om fremtiden, samt at indtjeningen ikke har fulgt udviklingen i salget.

Eftersom halvdelen af de solgte biler ligger i det mindste segment, er indtjeningen per bil faldet over de seneste år. Forsigtigheden hos forhandlerne betyder dermed også, at det forventede fald i bilsalget måske ikke vil få større indflydelse på beskæftigelsen i branchen. Forhandlerne har for længst skåret helt ind til benet, og mange steder opereres der med det absolut laveste antal medarbejdere.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109