23948sdkhjf

Prisregn på fagmesse

Innovationspriser på Equip Auto i Paris, som finder sted 11. til 15. oktober.
En jury på 80 journalister fra over 20 lande – heriblandt to fra Danmark (Motor-magasinet og autobranchen) – har udvalgt en liste på 26 kandidater til "Equip Auto 2011 International Grands Prix Awards for Automotive Innovation".

Den endelige kåring finder sted dagen før åbningen af messen i Paris, nemlig på mandag den 10. oktober. Her vil juryen udvælge guld- og sølv-vindere i de fire kategorier, OEM/miljøbiler, reservedele/eftermarked, værkstedsudstyr samt services/servicestationer.

Blandt kandidaterne kan nævnes produkter og services fra BorgWarner Beru, Delphi, Bosch, Valeo, Amilcar, Ava, Dension, Pewag, Thule, Actia, Maha, Omia, Brembo, Etai og ZF.

Selve prisuddelingen vil finde sted tirsdag aften den 11. oktober kl. 18.30.

For første gang udstilles alle 26 kandidater på det særlige område for trend og innovation på Equip Auto messen.

Prisuddelingen blev skabt for 26 år siden ved Equip Auto 1985 med det mål at promovere teknologi fra leverandører til hele den globale autoindustri og har siden vokset sig til en større begivenhed.

Fem dage

Equip Auto 2011 afholdes over fem dage, fra tirsdag den 11. til lørdag den 15. oktober i Messecenter Paris-Nord Villepinte, alle dage kl. 9 til 18.

Messen strækker sig over et udstillingsareal på 100.000 kvadratmeter (25 procent større end i 2009) og har 1800 internationale udstillere, hvoraf de 75 procent er internationale.

I år ventes messen at modtage 96.000 besøgende, heraf 30 procent internationale. For to år siden kom der over 91.000 besøgende fagfolk, heraf 30 procent fra udlandet.

De danske udstillere i år tæller kun Holger Christiansen, Inelco og Scangrip.

Equip Auto 2011 er nu også på Facebook, Twitter, Linkedin og YouTube. Man kan få direkte adgang via messens hjemmeside på www.equipauto.com
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094