23948sdkhjf

Fiat tilbagekalder 130.000 Punto'er

Forkert samling af ABS-forbindelsen kan føre til en kortslutning.
Omkring 130.000 Fiatbiler i Europa kører måske rundt med et bremsesystem, der kan kortslutte. Den italienske bilproducent Fiat meddeler, at de mange biler derfor kaldes på værksted.

Omkring halvdelen af dem kører i Italien, mens resten er spredt rundt om i det øvrige Europa.

Det er bremsesystemet ABS, der måske har en fejl på forbindelsen til batteriet.

"En mulig forkert samling af ABS-forbindelsen kan føre til en kortslutning," hedder det i et brev, som Fiat har sendt til ejere af Grande Punto-biler.

Foruden Grande Punto kan samme problem være i Punto Evo, fremgår det af brevet.

Fiat producerer omkring 350.000 Punto-biler om året, oplyser Reuters.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078