Karrosseri forening til Vestfyn
- Vi som organisation er stolte over at kunne deltage på udstillingen, der i hårdt arbejde er blevet stablet på benene af vores medlem, VBG Danmark. Direktør Per Mikkelsen, VBG, der også varetager posten som SKAD byggeudvalgsformand, er en vigtig nøglespiller og medlemsrepræsentant for vores byggergruppe, udtaler Thomas Krebs, direktør hos SKAD.
SKAD har gennem det sidste års tid sat ekstra fokus på byggernes vilkår i Danmark. Der arbejdes hårdt på at skaffe know-how på EU området, hvor SKAD har et tæt samarbejde med den svenske organisation LFG og den tyske organisation ZKF. Ud over det arbejdes der for en øget kvalitet, så de danske opbyggere kan distancere sig fra lavkvalitetsprodukter.
Ligeledes sættes der fokus på en egentlig effektivisering hos SKADs medlemsvirksomheder for at sænke omkostningsniveauet og øge effektiviteten i produktionen.
- Fremtidens udfordringer kræver omtænkning på alle fronter, fastslår Thomas Krebs.