23948sdkhjf

Legend Cars på Løvel-banen

De små Legend Cars har haft succes i Danmark på asfaltbanerne. Publikum kan lide de tætte dyster, og nu skal bilerne forsøge sig på off road banen i Løvel, nord for Viborg, søndag den 17. september.

Der er tale om et præsentations- og opvisningsarrangement, hvor interesserede selv kan få lejlighed til at prøve de små racere.

- Det er folk, som har ytret ønske om at prøve en Legend Car i off road sporten, fortæller Jørgen Weinreich, indehaver af WM Motorsport, som udlejer Legend Cars.

- Importen Tom Pedersen og jeg har prøvet bilerne på Løvel-banen, mens Niels Kvorning har testet sin bil på Nysum-banen. Vi er alle er begejstrede. Det er vildt sjovt, og helt uden problemer, tilføjer Jørgen Weinreich. Det er planen, at der næste år skal være en løbsserie for de små biler på off road banerne, som kører parallelt med løbene på asfaltbanerne.

Arrangementet på Løvel-banen starter klokken 10.00 søndag den 17. september.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078