23948sdkhjf

Veteranmotorcykler til orienteringsløb for 35. gang

Lørdag den 27. august blev der endnu engang afholdt orienteringsløb for veteranmotorcykler på Als. For fjerde år i træk var endestationen Euromasters dækcenter i Sønderborg, hvor dagen sluttede med frokost og MC-træf.
Alsløbet har igennem 35 somre været blandt Danmarks førende orienteringsløb for veteranmotorcykler. Den 27. august fræsede de gamle veteraner atter op og ned ad de alsiske landeveje i et orienteringsløb, der gik fra Sønderborg til Nordborg og tilbage igen. Løbet var arrangeret af Margit og Kurt Hansen fra den lokale afdeling af Dansk Veteran Motorcykelklub (DVM).

For fjerde år i træk var Euromaster sponsor, og dækcentret på Nørrekobbel i Sønderborg fungerede igen som mållinje for de deltagende motorcykler. Foran værkstedet bød dækfolkene de sultne motorcyklister på frokost, ligesom pladsen lagde scene til et veteranmotorcykeltræf, hvor alle interesserede kunne se nærmere på maskinerne.

Yngste deltager var 72 år

John Iversen, centerleder hos Euromaster i Sønderborg, er glad for at støtte op om arrangementet.

– DVM kontaktede os, fordi de manglende et sted at være, når løbet blev afgjort, hvor alle kan samles og stille deres motorcykler til skue. Opstillingen er et fantastisk syn – specielt, når man tænker på, hvor meget historie der findes i hvert enkelt tændrør.

Kun de allermest rutinerede køretøjer må deltage i løbet – den nyeste motorcykel var fra 1939 og dermed over 70 år gammel. Den ældste er af mærket Douglas og fra 1914. Med i løbet var alle de klassiske mærker som Monet, Goyon, Triumph, Royal Enfield, Harley Davidson, Rudge og Nimbus.

– Vi er utrolig glade for at promovere den klassiske motorcykelkultur. Og ikke mindst lægge hjul til, forklarer John Iversen, der sponserede to splinternye veterandæk til vinderen af løbet.

– Dækkenes levetid er trods alt hverken 70 eller 100 år ligesom selve motorcyklerne, så vi bidrager gerne med et sæt dæk til den vindende maskine, smiler han.

Hovedkomponenterne skal være originale

Alsløbet er opdelt i klasser efter årgang, og om man kører med eller uden observatør. Motorcyklerne skal være så tæt på den originale stand, som det overhovedet er muligt. Det vil sige, at hovedkomponenterne – forgaffel, hjul, motor og gearkasse – skal være fra motorcyklens registreringsår. Selvom Euromaster er sponsor for arrangementet, er det ifølge arrangør Kurt Hansen ikke tilladt at få hjælp herfra undervejs.

– Dækfolkene nøjes med at kigge på. Al reparation og vedligeholdelse klarer vi selv, hvilket er en del af udfordringen for os entusiaster. Men vi værdsætter selvfølgelig Euromasters opbakning og gæstfrihed samt ikke mindst frokosten efter løbet.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078