Finanshuse og autoforhandlere er samarbejdspartnere og konkurrenter
Motor-magasinets omtale af leasing den 11. april, nr. 14, side 2, kalder på en kommentar fra Finans og Leasing.
Det er en umulig diskussion, som helt afhænger af éns syn på nogle grundlæggende forudsætninger. Som udgangspunkt er det jo at sammenligne pærer og bananer at sammenligne en bilforhandler der sælger biler, med et finansieringsselskab, der finansierer biler enten via lån eller leasing. Hvis man ser bort fra dette meget forskellige udgangspunkt for indgangen til kunden, er der efter Finans og Leasings opfattelse ingen "skævvridning".
L 64 om mulighed for leasingselskaber for at betale forholdsmæssig registreringsafgift giver ikke noget afgiftstab for staten, hvilket flere skatteministre har bekræftet. Og de i artiklen citerede skatteordførere fremfører da heller ikke (længere) dette argument.
Endvidere er det en misforståelse, at leasingselskabernes mulighed for at indregistrere biler til mindstebeskatningsprisen har noget med L 64 at gøre. Den mulighed har altid bestået, men leasingselskaberne har blot ikke været opmærksomme på det og/eller har ikke fået adgang til mindstebeskatningspriserne fra importørleddet. Det er altså sket som led i, at konkurrencen er kommet til at virke bedre.
Endelig er bilforhandlere frit stillet til at benytte sig af leasing som et salgsinstrument, hvilket mange da også gør, ligesom for eksempel D.A.F."s medlemmer kan anvende et fællesejet selskab til det formål.
(Hvis man skal tale om skævvridning kunne man jo i stedet se på, hvorfor der ved finansiering af privatbiler er fradragsret for renteudgiften, mens der ved leasing ikke er fradragsret for leasingydelsen, og dertil kommer at der skal betales moms af leasingydelsen).
Demobiler
Det er i øvrigt interessant at se, at dagsordenen om et hul i statskassen nu har bevæget sig i retning af ordningen om demobiler, som blandt andet Nick Hækkerup (S) har fokus på.
Finans og Leasing har opfordret Skatteministeriet til at gøre reglerne mere tydelige men også slå ned på klare overtrædelser. Det er klart, at man ikke skal holde hånden over hverken bilforhandlere, der er gået klart over stregen, eller for den sags skyld finansieringsselskaber, som bevidst har medvirket hertil.
Når alt kommer til alt, er debatten et udtryk for, at finansieringsselskaberne tidligere alene var en samarbejdspartner – en art underleverandør – til bilforhandlerne i form af finansieringsprodukt til afsætning af varen, mens leasingproduktet nu udfordrer bilforhandlerne på selve kundeforholdet og indtjeningen. En forøget konkurrence til gavn for kunderne. Det er dog samtidig Finans og Leasings opfattelse, at begge parter grundlæggende set har brug for hinanden med de forskellige kompetencer man besidder, hvilket det daglige samarbejde da også er udtryk for. Som sådan er Finans og Leasings medlemmer dermed blevet en endnu mere integreret del af bilbranchen.
