23948sdkhjf

Elbil bilproducenter i stik-fejde

Ét fælles, standardiseret stik til opladning af elbiler er målet for EU, men især de store europæiske bilproducerende lande Tyskland, Frankrig og Italien er uenige om hvilket. Det viste sig forleden, da EU-Kommissionen igangsatte sit fireårige projekt Green Emotion, der skal fremelske elektrisk mobilitet under den generelle transportstrategi.

42 partnere inden for bilproducenter, myndigheder, universiteter og udviklingsselskaber i autobranchen deltager lige fra BMW, Daimler og Renault til Bosch, IBM og Siemens.

EU forventer en global markedsandel af elbiler på 20 procent i 2030, og standardisering er et vigtigt element. Et tysk stik var forventet vedtaget som standard, men franskmænd og italienere blokerede, da de mener, stikket mangler sikkerheds-lukning.

Antonio Tajani, talsmand for EU’s industrikommission, forventer en afklaring på standardproblemet inden sommer.

Green eMotion-projektet til 42 millioner euro indebærer udbredelse af mere end 10.000 ladestandere, og standardisering er en nøglefaktor. Enkelte i projektgruppen mener, at de allerede vidt udbredte kendte blå-grå camping- og bådstik kan blive en løsning på en fælles standard.

Elena Santiago, chef for den europæiske standardiserings-organisation CEN og CENELEC, udtaler, at der generelt er gjort store fremskridt i fokusgruppen omkring batterier, lade- og betalings-infrastrukturer, køretøjer, kommunikation mellem køretøjer og stander, ladekontrol, energiflow, elektromagnetisk kombatibilitet samt sikkerhed.

- For at sikre vores europæiske industri på langt sigt skal spørgsmålet om standardisering ses i et internationalt perspektiv. Der er forskellige regler for installering i EU og andre internationalt, så en harmonisering er kompleks, udtaler Elena Santiago.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078