23948sdkhjf

SKF i samarbejde med Volvo

Besparelser på brændstof og reducering af kuldioxid.
Et område som har stort potentiale, når det gælder energibesparelse, er et kinetisk genvindingssystem til lagring af energi i et svinghjul. Det kan give bilerne besparelser på brændstof på op til 20 procent, samtidig med at det også giver en betydelig reducering af kuldioxidudslippet.

SKF leverer allerede i dag komponenter til svinghjulsystemer, og går nu yderligere ind i et samarbejdsprojekt med Volvo Personvogne og AB Volvo.

Projektet har modtaget et bidrag på 6,5 millioner svenske kroner fra de svenske energimyndigheder. Formålet er at udvikle svinghjulsteknik til kinetisk energi-genvinding til næste generation af Volvobiler.

Til efteråret vil Volvo Personvogne blive en af de første bilproducenter i verden, som tester mulighederne for at bruge denne teknik i personbiler.

SKF vil anvende sin tekniske viden til at overføre principperne i systemet (oprindeligt konstrueret med Formel 1 i tankerne) til en kosteffektiv konstruktion tilpasset til seriefremstilling.

Potentiale til at overgå el-hybridsystemer

- Vi ser frem til samarbejdet med Volvo. i sær med tanke på den positive effekt, systemet har i forbindelse med reducering af kuldioxidudslip, siger Edward Holweg, chef for produkt– og systemudvikling inden for SKF Automotive Division.

Kinetisk energi-genvinding, baseret på mekaniske svinghjul har potentiale til at blive mere kosteffektiv end el-hybridstsytemer med lignende effekt, oplyser SKF.

Energi-genvindingssystemet, som vil blive installeret i en Volvo, anvender svinghjul fremstillet i kulfiber og har en diameter på 20 centimeter. Det roterer i et vakuum for at mindske friktion ved hastigheder på op til 60.000 omdrejninger per minut. Systemets krav til lav friktion, meget høje hastigheder og pålidelig drift i hele bilens levetid presser rulningsleje-, smøre- og tætningsteknik helt til grænsen.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.082