Travlhed i sigte for rustbeskyttelse
Suvo Danmark har store forventninger til efterår-/vintersæsonen 2011.
- Den generelle stemning på SUVO-centrene er meget positiv, mener i al fald Palle Pedersen, direktør i LHG Group A/S.
De sidste par års hårde og lange vintre med et ekstremt højt saltforbrug på de danske veje har sat fokus på rustbeskyttelsen. Det mærkes tydeligt, når telefonen ringer på Suvo Centrene. Samtalen med kunden drejer sig meget om at forebygge og især på kvaliteten af det arbejde, der bliver udført på centret.
- Kunderne er meget opmærksomme på konkrete spørgsmål som afmontering af inderskærme, vask, metode og så videre, fortæller Palle Pedersen.
- Det er tydeligt magtpåliggende for kunderne at få de spørgsmål besvaret.
- I Suvo-kæden kan vi med god samvittighed bekræfte, at vi udfører behandlingerne efter den bedste og mest korrekte metode for den enkelte bil. Altså afmontering, vask og tørring.
Suvo-kædens samarbejde med FDM fortsætter.
Efter at have samarbejdet det seneste års tid har Suvo Danmark og FDM besluttet at fortsætte samarbejdet vedrørende stikprøvekontroller inden for rustbeskyttelse. Der har fra begge sider været en generelt positiv oplevelse af samarbejdet.