Det skal være sjovt - og det har det også været
Nils Sunesson Glasurit/BASF har valgt en ny tilværelse som aktiv pensionist.
- Det gør ikke noget, at der bliver lidt bid i interviewet, jeg står gerne ved, hvad jeg har sagt, sagde Nils Sunesson ved afslutningen af Motor-magasinets besøg i anledning af, at han nu lægger en fastansættelse hos Glasurit/BASF bag sig og vil ernære sig af "tanker og idéer".
Det er et tilbud, man gerne tager imod, selvom det er svært at opfatte Nils Sunesson, som én, der bider fra sig – i al fald ikke på den klassiske måde med store armbevægelser.
I stedet kan man lede efter alvoren mellem linjerne, som ellers umiddelbart fremstår som en gentlemans beskrivelser uden bitterhed, uden vrede, men med en snert af dobbelthed, som danskere roser sig af at beherske.
Om en situation, hvor Nils Sunesson som direktør forberedte et salg af en virksomhed ( da Nobel Industries solgte autodelen til PPG), siger han eksempelvis, at han kom i en dobbeltrolle, i et dilemma, at han skulle skabe tryghed hos de ansatte, så de ikke mistede modet og sivede til andre arbejdspladser, mens salgsprocessen stod på.
- Jeg kunne savne dagens gyldne håndtryk, hvor direktøren får en stor pose penge for at gennemføre et salg – men det fik jeg ikke, siger han og ser alvorlig ud. For umiddelbart efter at sige, at det man i bund og grund sælger, når man sælger en virksomhed, jo er medarbejderne og deres viden, rutiner og loyalitet, så egentlig var det jo dem, der burde have pengene.
En uklassisk vej
Erhvervskarrieren begyndte med en handelshøjskoleuddannelse, der førte til 3M, hvor han kom til at arbejde med international marketing.
Livet, jobbet, opgaverne førte ham rundt i flere store firmaer. Eksempelvis til Gilette, som er mere end "The best a man can get". Det var blandt andet også shampoo.
- Vi havde endnu ikke tv-reklamer herhjemme, men det havde man i England og Finland, som var nogle af mine områder.
- Her lærte jeg noget grundlæggende i marketing, Keep it simple. Det blev til nogle år hos Coloplast, igen med internationalt arbejde i England, Frankrig, Norge og Spanien.
- I mit internationale arbejde har jeg lagt vægt på at have respekt for andre og droppe fordommene. Jeg vil se det positive i andre systemer – se mulighederne, siger Nils Sunesson.
- Jeg har altid været fascineret af de lande, jeg har arbejdet i. Jeg læser om dem før, under og efter – går i dybden og følger med i, hvad der sker rundt omkring. Selv kalder han det at være en informeret samtalepartner.
Han har gjort sig sine observationer og oplevede England, som nok har samme humor som danskere, men "hvor der værnes meget mere om den hierarkiske struktur". Ingen rigtig kritik, bare en konstatering.
Vej til Kina
Den kulørte tilværelse fortsatte hos Sadolin, der var en af de første virksomheder med 2-komponent autolak i Asien, Taiwan, Hongkong og herfra fik han forbindelser ind i Kina.
- Selvfølgelig var det statsvirksomheder, vi havde kontakt med, men de havde – modsat mange fordomme om det modsatte – en stor autonomi.
Så blev Sadolin overtaget af Nobel Industries og svenskerne solgte autodelen til PPG – hvor Nils Sunesson fulgte med.
Det blev til 10 år som direktør for Norden hos PPG.
- Det var min opgave at bringe et "ukendt" navn på banen. Farve/lak er en lukket branche, men vi kom da i top 3 i Sverige.
Pionerarbejdet fortsatte i de baltiske lande og som en af de første kom PPG ind i Rusland.
- Det var wild east, hvor opgaven i høj grad handlede om at få varerne betalt.
Nils Sunessons kendskab til Kina blev en platform for PPG til videre forretninger på det store marked.
- Husk for bilen er det største enkeltmarked i Kina, siger han.
I 2000 blev han country manager i BASF Coatings i første omgang for Danmark, senere i Commercial Transport Norden og involveret i BASF Coatings opgaver blandt andet med lastvognsfabrikker i Europa. Det er disse opgaver, der blev Nils Sunesson sidste som ansat.
Måske vagabond
- Der sker nu en koncentration af afdelinger i BASF Coatings, opgaver fordeles anderledes, og her synes jeg ikke, at jeg passer ind. Der skal være entusiasme i jobbet, siger han uden samtidig at sige, hvor det kunne mangle.
- Hvis der ikke er nogen entusiasme, vil der ikke være noget ved det. Jeg kender det fra mindre dedikerede teams - mens det modsatte sætter tid og sted ud af kraft.
Undervejs har Nils Sunesson haft sine diskussioner.
- Jeg så tidligt, at der ville blive en overkapacitet på markedet. Så er det rart, misforstå mig ikke, at se at jeg havde ret.
Tidligere var der 600 autolakererværksteder i Danmark, i dag er der nogle meget store og så et par hundrede mindre.
Nils Sunesson er nu 63 år og må have det klassiske spørgsmål, når en aktiv person stopper og ser til stadig at ville være aktiv – med et eller andet.
- Det bliver først til en tænkepause på et par måneder. Så er jeg sikker på, at der er nogle projekter, jeg kan arbejde med.
- Jeg har også tidligere fået inspiration på gåture og ladet tankerne flyve, nu er der en cykel til rådighed. Her kommer aha-oplevelsen, den halvløse idé, som så skal konkretiseres og udvikles i detaljer bagefter.
- Jeg forestiller mig ikke, at jeg er færdig med arbejdslivet, men det bliver på andre præmisser end dem, jobbet og jeg selv har budt mig.
- Jeg ser et stort behov for vidensformidling i industrien med både anlæg og drift. Det er egentlig det samme, som jeg har lavet i mit job, men det har jo været kundens – og mit – dilemma, som nu løses ved at jeg bliver en uvildig person.
- Og jeg begrænser mig ikke til Danmark, det har nok den mindste interesse. Måske vil jeg være vagabond måske i Berlin eller i et fransk bondehus.
Vigtigst er det – at det skal være sjovt – som det har været.
