Saab vil hente millioner på ny emission
Det kriseramte Saab rejser penge ved at udstede fire millioner aktier.
- På denne måde får vi igen penge ind, hedder det i en pressemeddelelse fra foretagendets talskvinde Gunilla Gustavs.
Køberne er investeringsfonden GEM Global Yield Fund Limited, som også købte aktier ved en emission i august. Da børsen i Amsterdam lukkede fredag, stod aktier i Swedish Automobiles i 1,081 euro. Hvis dette niveau holder, så vil den nye emission give omkring 37 millioner kroner.
Samlebåndene har været sat i stå hos Saab siden april, hvor underleverandører stoppede deres levering på grund af ubetalte regninger.
Swedish Automobile har brug for nye kontanter for at sikre bilgigantens fremtid gennem handler med ejendomme og ved at indgå nye aftaler med kinesiske distributører.
Saab blev reddet i sidste øjeblik i begyndelsen af 2010, da det blev købt at det lille hollandske firma Spyker fra den amerikanske gigant General Motors.
/ritzau/TT